Under mit psykologistudie tænkte jeg over, hvorfor mon psykologien kun har beskæftiget sig med menneskets mørke sider, f.eks. depression og angst, og slet ikke havde studeret menneskets ressourcer i sindet.

Jeg blev nysgerrig og søgte efter litteratur om lykke eller nærmere livsglæde. Og med kun få faglige værker om emnet besluttede jeg at skrive speciale i ’Livsglædens psykologi’. se speciale
Undervejs med mit speciale gik det op for mig, at vi kan anskue livsglæde som en tilstand, som vi kan have i vores egen psykologi og som en gensidighed i vores relation med andre. Samtidig viste det sig at livsglæde kan være et valg, vi kan træffe, når vi kender hvilke forudsætninger og kompetencer, vi skal lægge vægt på og hvilke omgivelser, der er befordrende for oplevelsen af livsglæde.

Fokus på livsglæde og de veje, der fører dertil, f.eks. flowtilstande, har både en forebyggende og helbredende effekt på stress, depression og angst.
Min psykologiske praksis bygger på troen på vores evne til at finde de ressourcer, der hjælper os tilbage til den vej, der fører til livsglæden.